Linie 5A

Pr. 14. august 2017 er forummet på Bussnak.dk nedlagt. Alle emner (tråde) er arkiveret her på Off-peak. Indlæggene er overflyttet, så de er læsbare, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke forventes rettet. Linjeændringer i Hovedstadsområdet kan fortsat diskuteres på Sporvejsforum.dk.

Alle emner

15 svar

Linie 5A (#2670)

KimEast skrev 03-11-2012 23:58:

Nu er der skrevet en del om linie 6A, fint nok, det er jo en linie jeg kender. Men linie 5A kørte jeg skam, dengang linien var på Ryvang, men da den kom til Nettbus, ville jeg ikke med helt ud til Avedøre. - Nu er der jubilæum, og 5A er simpelthen en linie der overgår alle andre i passagertal. Grunden er jo den, at de tunnel-bane-forslag, der er 100 år gamle, aldrig er bleven til noget. Der skulle være tunnelbane fra Nørreport, under Nørrebrogade og ud til Bellahøj, eller længere. Der skulle være tunnelbane fra Nørreport, Kgs.nytorv, og under Amagerbrogade ud til Sundbyv.Pl. eller længere, og der skulle være tunnelbane under Vesterbrogade, fra Nørreport. Rådhuspl. og ud til Damhussøen. Alt sammen blev som vi ved IKKE til noget. - Nu står vi så med 5A der skal blande sig med den øvrige store biltrafik, og kæmpe for at komme frem. Selvom den får en hjælpende hånd af 350S, kan man jo tydeligt se, at den manglende vilje til de tunneller gør at 5A faktisk er belastet til bristepunktet. - Hvad laver man så nu? En ring-bane-tunnel. Ved ikke lige hvor meget det aflaster 5A engang den er færdig, hvis man skal fra Nørrebro St til Nørreport St. Tar man metroen? den tar jo en kæmpe omvej, før man er på Nørreport?? næppe. Men vi får se, til den tid :)

Re: Linie 5A (#2678)

Thomas Weidekamp skrev 10-11-2012 17:36:

Har nu set at de extra busser bliver sat ind. Dog har man valgt at vende dem og flere andre på Nørrebro St. Dermed skaber man igen forsinkelser på de efterfølgende vogne som bliver prop fyldte på resten af turen mod Husum. Så en forbedring, for nogen måske...

Linie 5A ekstra (#2679)

KimEast skrev 11-11-2012 09:29:

Tja, man har bevilget ekstra busser sat ind på 5A, hvis vejret er dårligt, og MOVIA mener, der så er behov for ekstra busser. Hvordan det lige fungerer praktisk, ved jeg ikke. Nettbuss skal vel vide det dagen i forvejen? - MOVIA har så bestemt, at de kun kører til Nørrebro Station. Egentligt var det bedste Brønshøj Torv, men det blir noget juks. Man kan godt komme tv ad Brønshøjvej og igen tv, men så er stoppestedet Brønshøj Torv mod Centrum ikke muligt at betjene. (Og natbussen om fredagen/lørdagen, der kører hver anden kun til Nørrebro St). - Men de der ekstrabusser skulle aflaste inde i centrum, især nu det snart blir vinter...

Re: Linie 5A ekstra (#2680)

Jef Pallavicini skrev 11-11-2012 13:43:

="KimEast" Tja, man har bevilget ekstra busser sat ind på 5A, hvis vejret er dårligt, og MOVIA mener, der så er behov for ekstra busser. Hvordan det lige fungerer praktisk, ved jeg ikke. Nettbuss skal vel vide det dagen i forvejen? - MOVIA har så bestemt, at de kun kører til Nørrebro Station. Egentligt var det bedste Brønshøj Torv, men det blir noget juks. Man kan godt komme tv ad Brønshøjvej og igen tv, men så er stoppestedet Brønshøj Torv mod Centrum ikke muligt at betjene. (Og natbussen om fredagen/lørdagen, der kører hver anden kun til Nørrebro St). - Men de der ekstrabusser skulle aflaste inde i centrum, især nu det snart blir vinter...


Det er i den grad muligt at vende ved Brønshøj Torv. Th ad Brønshøj Kirkevej og umiddelbart tv ad Frederikssundsvej igen :)

Linie 5A Brønshøj (#2681)

KimEast skrev 11-11-2012 14:32:

Hmm, er der ikke taxa-plads, lige efter man drejer mod højre?? Ved Brønshøj Torv. Det er der da iflg. GoogleEarth, og mente det nok. Dvs man skal satse på der IKKE holder vogne i den trekant man skal gennem for at komme tv to gange :)

Re: Linie 5A (#2683)

shs2074 skrev 11-11-2012 16:28:

="Jef Pallavicini"
="KimEast" Tja, man har bevilget ekstra busser sat ind på 5A, hvis vejret er dårligt, og MOVIA mener, der så er behov for ekstra busser. Hvordan det lige fungerer praktisk, ved jeg ikke. Nettbuss skal vel vide det dagen i forvejen? - MOVIA har så bestemt, at de kun kører til Nørrebro Station. Egentligt var det bedste Brønshøj Torv, men det blir noget juks. Man kan godt komme tv ad Brønshøjvej og igen tv, men så er stoppestedet Brønshøj Torv mod Centrum ikke muligt at betjene. (Og natbussen om fredagen/lørdagen, der kører hver anden kun til Nørrebro St). - Men de der ekstrabusser skulle aflaste inde i centrum, især nu det snart blir vinter...


Det er i den grad muligt at vende ved Brønshøj Torv. Th ad Brønshøj Kirkevej og umiddelbart tv ad Frederikssundsvej igen :)




Brønshøj Kirkevej og den vej rundt om, er en lille smal villavej, hvor der cykler og går mange børn. Så den bliver aldrig nogensinde godkendt til tomkørsel, af Københavns Kommune.

Re: Linie 5A (#2684)

Sikandar skrev 11-11-2012 19:26:

Tv. Brønshøjvej - Tv. Krabbesholmvej - Th. Frederikssundsvej.. Dog ender man med at springe det ordinære stoppested over.
Og hvis man endelig skulle samle op, skulle det være i linje 10's stoppested, men der kan man jo komme til at holde i vejen for 10'eren...

Re: Linie 5A (#2687)

KimEast skrev 12-11-2012 13:18:

Njaaa, eller man kunne gøre som jeg lige husker man gjorde for nogle år siden, skiltede ekstrabusserne BELLAHØJ. - Sidste stop var ved Frederiksssundsvej-Borups Alle. Derefter drejede man th ved Bellahøjvej/Utterslevvej, og igen th ved Hareskovvej og tv ved Frederikssundsvej, så er man tilbage igen overfor der man var før. DEN kunne man indføre igen igen :)

Re: Linie 5A (#2688)

Sikandar skrev 12-11-2012 14:59:

Jeg mener, at i gamle dage, så kørte Bellahøj-turene følgende mønster:
Nørreport st. - Bellahøj, Borups Allé
Tom til Nørreport st.
Nørreport st. - Bellahøj, Borups Allé

og ligeledes omvendt om morgenen.

Re: Linie 5A (#2694)

larsht skrev 13-11-2012 11:47:

="Sikandar" Jeg mener, at i gamle dage, så kørte Bellahøj-turene følgende mønster:
Nørreport st. - Bellahøj, Borups Allé
Tom til Nørreport st.
Nørreport st. - Bellahøj, Borups Allé

og ligeledes omvendt om morgenen.

Jeg kan huske at jeg for et par år siden i en hel del tilfælde har set 5A'erne gøre som Kim har beskrevet - og det har været i Netbus-tiden (altså før de skiftede til norsk stavning ;) )

Re: Linie 5A (#3838)

Thomas Weidekamp skrev 04-12-2016 16:34:

Så har 5A været i nyhederne, eller Lorry da.
Den er blevet udnævnt til den mest forurenende bus i København, svaret fra Movia var at busserne er gamle og man derfor ikke kan/vil gøre noget...
Dette falder sjov nok sammen med at flere 5A'er har fået en ny gang malling, med de kendte røde "fart" pile på siderne. Måske er det betegnelsen "Et sminket lig" der her falder først for :shock:

Kunne være sjovt om man nu lavede samme måling på søster busserne i Skibby, og så om de havde samme niveau af forurening, eller en højere vedligeholdes standart ændrede noget?

Re: Linie 5A (#3839)

Jef Pallavicini skrev 04-12-2016 19:18:

="Thomas Weidekamp" Så har 5A været i nyhederne, eller Lorry da.
Den er blevet udnævnt til den mest forurenende bus i København, svaret fra Movia var at busserne er gamle og man derfor ikke kan/vil gøre noget...
Dette falder sjov nok sammen med at flere 5A'er har fået en ny gang malling, med de kendte røde "fart" pile på siderne. Måske er det betegnelsen "Et sminket lig" der her falder først for


Busserne har en motor med en slagvolumen på 12,7 liter, så naturligvis bruger de en del brændstof.
Præmien for den mest forurenende linje næste år kan linje 2A jo så overtage, eftersom busserne skal fortsætte der - og på linje 350S.

Re: Linie 5A (#3842)

Thomas Weidekamp skrev 11-12-2016 17:36:

Skal de nuværende 5A busser flyttes over på 2A?
Nogen ide om hvorfor, der er jo ikke den helt store aldersforskel på dem, og 2A'erne har fået monteret Filter/katalysator til at rense udstødningen.

Re: Linie 5A (#3843)

Mugge skrev 12-12-2016 17:10:

Busserne er yngre, og står formentligt til en højere værdi i regnskabet. Derfor har man valgt at lade vognparken på 2A, 200S og 350S udskifte med dels busserne fra 5A, og dels de overtagne busser fra 600S.

De vil inden de sættes i drift på deres "nye" linjer, få monteret Amminex, samt en kosmetisk renovering.

5C, første tur! (#3932)

Per skrev 08-05-2017 22:11:

Så fik jeg min første tur i 5C.

Et møde sluttede tidligt og der var tid at tage en tur til Herlev Hospital og retur, sådan bare for at prøve de nye busser og for at se byen fra en ny vinkel.

Selv om stoppestederne er placeret tæt på hospitalets matrikelskel synes de ikke at være særligt hospitalsnære. Det er så ikke Movias - eller hvad det nu hedder for tidens - skyld men at et bilistelskende amtsråd valgte at placere hospitalet så det passer mere for folk i bil og folk uden kunne rende og hoppe.

Det pudsige var at det også var chaufførens første tur på 5C :D De havde ganske enkelt taget en mand og uden indøvning på bustypen kastet ham ud i trafikken. Der var så en hel del der skulle tilvænnes men han klarede det faktisk meget godt efter lidt vejledning fra en kollega i hvordan møntkasse osv. skulle sættes fast i den bustype. Og så gik det ellers ind over i roligt tempo. Når man ikke er vant til 5C bussernes anderledes langsomme bremser og acceleration er det klart at man ikke lige slår hastighedsrekorder på den første tur.

Krydser fingre for at han stadig klarer den. Der var vist to lange vagter foran.

5C Status (#3938)

Thomas Weidekamp skrev 30-05-2017 21:09:

Nu hvor 5C har været på gaden i et godt stykke tid kunne det være interessant om nogen ved mere om status på alle børnesygdomene.
DOT er mere eller mindre stoppet med at svare vrede indlæg på Facebook, og det er derfor svært at se om der er en forbedring, eller har folk givet op?

Min egen erfaring med 5C er ikke just positive, og lyder det til, heller ikke enestående. Dørene virker langsomme at åbne, flere af chaufførene har svært ved at køre "pænt", meget kraftige accelrationer og nedbremsninger, og naturligvis dører der ikke kan lukke, aflysninger, GO-Kørsel, 3-4-5 busser i stang også om aftenen hvor det giver ventetider på over 20min osv...