Filmoptagelse med Linie 13
Pr. 14. august 2017 er forummet på Bussnak.dk nedlagt. Alle emner (tråde) er arkiveret her på Off-peak. Indlæggene er overflyttet, så de er læsbare, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke forventes rettet. Linjeændringer i Hovedstadsområdet kan fortsat diskuteres på Sporvejsforum.dk.
Alle emner
6 svar
Filmoptagelse med Linie 13 (#1041)
Thomas Weidekamp skrev 08-11-2010 15:57:
Der har idag været filmoptagelser på Bellahøj, den store stjerne som Linje 13 gik til 1077 mens 1074 måtte vente som statist lidt derfra.
Begge busser var i dagens anledning iført det flotteste matchende gule outfit. Der var ikke ridse eller bule at se, så de var virkelig shinet op.
Måske passagerne på den "rigtige" linje 13 drømmer om så flotte busser
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1042)
LarsBudtz.dk skrev 08-11-2010 17:32:
Vides det hvad slags film der er tale om? Spille eller reklame?
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1044)
Sikandar skrev 08-11-2010 18:37:
Der holdt i hvert fald mange politibiler rundt omkring, samt ambulancer..
Og så kom der reeeeeet tit politibiler med udrykning til og fra filmoptagelserne.
Da jeg kørte forbi i morges på vej til skole kl. 7.30, var de i gang med at filme, og da jeg så var på vej hjem igen kl. 16 var de stadigvæk igang.
Bussen holdt i linje 13's stoppested - dog med snuden den forkerte vej - og med en transportabel stoppestedsstander med tavle for linje 13 og 67. Bussen var skiltet hhv. 67 Herlev station og 13 Glostrup station ...
Et skud i tågen ville være Anna Pihl optagelser....
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1046)
Thomas Weidekamp skrev 09-11-2010 16:24:
Begge busser er netop ankommet til Bellahøj for dagens optagelser
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1047)
Sikandar skrev 09-11-2010 19:51:
I går og i dag har der holdt skiftevis to Arriva-busser på Bellahøj med en masse kameraer rundt omkring.
Det er Arriva 1074 og 1077 der 'medvirker' i en ny tv serie - "Den som dræber" - der kommer på TV2 næste efterår.
I går optog de fra morgen til aften, og i dag optager de fra aften til kl. 2 i nat.
De brugte skiftevis bus 1074 og 1077. Bus 1077 brugtes blandt andet i en scene, hvor den ene af ruderne på dørsiden måttes smadres med et pistolskud.
Busserne holdt under optagelserne på Bellahøj i linje 13's stoppested - dog med snuden den forkerte vej. Der var også opsat en transportabel/mobil stoppestedsstander med stoppestedstavle for linje 13 og 67 - som busserne også skiftevis var skiltet.
Arriva har åbenbart hentet to chauffører helt fra Ringsted, bare for at køre busserne fra Ejby til Bellahøj - for så at rokere rundt på busserne et par få meter, hvis filmholdet ville have udskiftet busser - og så tilbage til Ejby!!!!!!!
Busserne skal i øvrigt fra den 12. december køre hos Arriva Roskilde.
Her følger så et par billeder fra filmsettet på en meget kold tirsdag aften på Bellahøj.
[img http://i53.tinypic.com/29movuo.jpg[/img
[img http://i53.tinypic.com/jt1o2u.jpg[/img
[img http://i53.tinypic.com/jkabgj.jpg[/img
[img http://i56.tinypic.com/2csi4r8.jpg[/img
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1077)
Thomas Weidekamp skrev 29-11-2010 20:42:
Bus 1077 ses stadig her i storkbh. Forleden ved Rådhuspladsen og idag ved Glostrup st. Begge gange ikke i rute. Er der nogen der ved om den bare bruges som chauffør transport
Re: Filmoptagelse med Linie 13 (#1078)
Mugge skrev 30-11-2010 08:39:
Den kører linje 123 i dag.