Pr. 14. august 2017 er forummet på Bussnak.dk nedlagt. Alle emner (tråde) er arkiveret her på Off-peak. Indlæggene er overflyttet, så de er læsbare, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke forventes rettet. Linjeændringer i Hovedstadsområdet kan fortsat diskuteres på Sporvejsforum.dk.
Alle emner
6 svar
Ekstra rat i linje 3A! (#1886)
Jesper KD skrev 13-10-2011 13:20:
Østerbro Avis 12. oktober 2011, 1. sektion, side 5:
"
Børn bag rattet i bussen
Børn, der kører med linje 3A, kan nu lege, at de kører bussen. Ni af de 15 busser på linjen, der kører ad Blegdamsvej mod Nordhavn St. har fået monteret et rat og et instrumentbræt ved det forreste sæde i bussens højre side. Rattet skal være med til at gøre det sjovere for børn at tage bussen.
» Bussen er for alle - også for børn, der skal føle sig glade og trygge ved at tage bussen. Derfor har vi nu monteret et rat til børnene, så busturen bliver som en leg, « siger forretningsudvikler Marianne Færch fra Arriva Danmark i en pressemeddelelse.
Initiativet er en del af projektet ' Bedre Bustur', hvor Movia og Arriva arbejder sammen om at gøre det mere attraktivt at tage bussen i København.
Linje 3A, 4A, 150S, 173E, der også kører omkring Østerbro, er omfattet af projektet."Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1887)
ole skrev 13-10-2011 16:10:
Næsten som i gamle dage i forenden af boggiebivogene, bremsehjulet, hvor vi også var mange der legede vognstyrer.
Hilsen Ole
( ps, vi må jo hellere komme videre med "projekt rutebilhistorie".
Ole
Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1889)
KimEast skrev 13-10-2011 16:21:
Whauw. Godt initativ med ekstra rat i højre side. Desværre er der IKKE sæde forrest th i de nye 6A'er der kommer -- Udover det: Ja, kan selv huske i gamle sporvognsdage at man stod i bivognen helt foran og drejede på "rattet" når sporvognen svingede. Så kom konduktøren og sagde at "det må man altså ikke, det er en bremse og ikke et rat". Den fattede man jo så intet af, dengang -- Hygge Kim --
Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1891)
Milling skrev 13-10-2011 19:45:
Fed idé Kan huske fra da jeg var mindre, og vi havde Volvo'er her i byen, at jeg altid sad på det sæde, hvis det var ledigt Det kunne da have været superfedt med sådan et lille rat
Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1919)
Christian Giersing skrev 20-10-2011 15:06:
="KimEast" Desværre er der IKKE sæde forrest th i de nye 6A'er der kommer
Nå men så kan du da i hvert fald glæde dig over, at ungerne IKKE kommer op og skændes om hvem der skal sidde der Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1926)
ole skrev 21-10-2011 11:10:
Og iøvrigt opdagede jeg også at 3A er prøveballon for Rejsekortet i Hovedstadsområdet.
Ole
Re: Ekstra rat i linje 3A! (#1927)
michaels skrev 21-10-2011 13:15:
="ole" Og iøvrigt opdagede jeg også at 3A er prøveballon for Rejsekortet i Hovedstadsområdet.
Sammen med 250S forøvrigt.