Nordhavn st. busbetjent i 25 år

Pr. 14. august 2017 er forummet på Bussnak.dk nedlagt. Alle emner (tråde) er arkiveret her på Off-peak. Indlæggene er overflyttet, så de er læsbare, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke forventes rettet. Linjeændringer i Hovedstadsområdet kan fortsat diskuteres på Sporvejsforum.dk.

Alle emner

1 svar

Nordhavn st. busbetjent i 25 år (#332)

Jesper KD skrev 09-02-2009 19:56:

15. april er det 25 år siden, de første busser kørte til Nordhavn st. Hidtil havde linje 3, 9 og 18 haft endestation på Melchiors Plads, hvor de kørte ind fra Nordre Frihavnsgade og ud ad Marstalsgade via Strandboulevarden. Nu blev forbindelserne mellem bus og S-tog på Østerbro stærkt forbedret, da linjerne blev omlagt og forlænget til Nordhavn st. i en ensrettet sløjfe mod uret ad Nordre Frihavnsgade > Østbanegade til nye buslommer ved Nordhavn st. og retur ad Århusgade ( >Strandboulevarden). Samtidig blev en ny linje 20 til Færgehavn Nord oprettet. Senere er andre linjer kommet til, fx da linje 40 først blev omlagt 12.4.87 via Nordhavn st. i retning mod endestationen i Strandboulevarden ved Vordingborggade og siden fik endestation ved Nordhavn st. Fra 6.7.2000 blev der også etableret stoppested øst for Nordhavn st. – nærmere bestemt på Kalkbrænderihavnsgade ud for Nordre Frihavnsgade, og der kom samtidig en ny gangbro over sporarealet til Nordhavn st. (indgang fra Østbanegade). Linje 29, der blev forlænget til Færgehavn Nord i 1996 for at erstatte linje 20, kom dermed også til at betjene Nordhavn st.

I øvrigt er det ikke helt korrekt, at Nordhavn st. først blev busbetjent fra 1984. 15.8.60 blev linje 40 forlænget fra Sølvtorvet til Strandboulevarden/Middelfartsgade. Indtil 15.3.61 kørte linjen i myldretiderne via Nordre Frihavnsgade > Østbanegade > Århusgade i retning mod Strandboulevarden (muligvis i begge retninger?). Udenfor myldretiderne blev der i begge retninger kørt direkte ad Strandboulevarden, og det blev altså efter et halvt år tilfældet i hele driftsdøgnet.

Følgende linjer har gennem tiden betjent Nordhavn st. (de nævnte linjeføringer var gældende, da linjerne første gang betjente Nordhavn st.)

Busterminalen i Østbanegade:
3 Nordhavn st.-Valbyparken 15.4.84-14.12.2003
3A Nordhavn st.-Valbyparken 14.12.2003-ff
9 Nordhavn st.-Gl. lufthavn / Hedegaardsvej 15.4.84-20.10.2002
18 Nordhavn st.-Toftegårds Plads 15.4.84-ff
19 Nordhavn st.-Hedegaardsvej 1.6.97-16.3.08
20 Nordhavn st.-Færgehavn Nord 15.4.84-2.6.96
40 Strandboulevarden/Middelfartsgade - (Nordhavn st.) – Kigkurren (-Axel Heides Gade) (kun via Nordhavn st. i myldretiderne) 15.8.60-15.3.61
40 Strandboulevarden/Vordingborggade -< Nordhavn st. <- Artillerivej 12.4.87-ff (fra 22.10.89 el. 1.4.90 endestation ved Nordhavn st.)
80N Nordhavn st.-Valbyparken 1.2.98-ff
865 Servicebus Østerbro og Indre Østerbro 3.6.08-ff
914 Nordhavn st.-Jydeholmen 31.5.92-1.2.98

Stoppestedet i Kalkbrænderihavnsgade:
26 Færgehavn Nord-Nordhavn st. (Kalkbrænderihavnsgade)-Ålholm Plads 17.10.2004-ff
29 Færgehavn Nord-Nordhavn st. (Kalkbrænderihavnsgade)-Vanløse 6.7.2000-17.10.2004

Re: Nordhavn st. busbetjent i 25 år (#333)

larsht skrev 15-02-2009 21:50:

Husk også linje 19 ;-)



Lars