Holte ulykken: Rapport forlægger fra banedanmark
Dette er et arkiv med de e-mails, der i en årrække fra 2001 blev udvekslet i gruppen S-togspostlisten på YahooGroups. Gruppen var en slags e-mail-baseret forum for S-togsentusiaster, og dens aktivitet døde ud omkring 2008, men med enkelte efterfølgende diskussioner frem til 2014.
Indtil december 2019 var arkivet offentligt tilgængeligt på YahooGroups' hjemmeside, men Yahoos nye ejere har nu slettet alle gruppers arkiver som led i afviklingen af de Yahoo-tjenester, de købte for 4,5 mia. dollars... For at bevare informationen for eftertiden er arkivet flyttet til denne underside til Off-peak. Stort set alle e-mails fra S-togspostlistens arkiv på Yahoo er overflyttet. Dem, der er udeladt, vil ingen savne - heller ikke dem, der skrev dem! Det hele er bevaret, så det er læsbart, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke bliver rettet.
Kontakt Myldretid, hvis du har spørgsmål til S-togspostlistens arkiv.
Alle emner
Holte ulykken: Rapport forlægger fra banedanmark (#402)
kristian.jakobsen@... skrev 2003-11-14 11:15:
Jernbanetilsynet har netop offentliggjort rapporten om S-togs ulykken i Holte sidste år. Banestyrelsen er dybt berørt over ulykken, hvor en
passager blev dræbt og to passagerer blev alvorligt kvæstet.
"Sådan en ulykke betyder naturligvis, at vi gennemgår de sikkerhedsmæssige
forhold på jernbanen for at se på, om der er noget, der bør laves om, "
siger konstitueret direktør for Banestyrelsen Erik Haldbæk.
"Vi har gennemgået alle sporstoppere og har vurderet alle sporafstande på
hele S-banen for at undgå enhver tvivl om sikkerheden. Vi har også som
opfølgning på ulykken i Holte rettet op på vores procedurer i forbindelse
med alarmering ved blandt andet at ændre instrukser og afholde kurser for
alle trafikstyringsmedarbejdere i håndtering af ulykkessituationer".
Ubalanceret rapport I Jernbanetilsynets rapport konkluderes det, at fejl ved infrastrukturen i
form af for lille sporafstand mellem vendespor og hovedspor samt ukorrekt sporstopper for enden af vendespor var medvirkende årsag til ulykken.
Denne konklusion er udokumenteret og placerer en uforholdsmæssig stor del
af ansvaret for ulykken på forhold ved infrastrukturen.
Ulykken skete, fordi toget fra Høje Taastrup ikke bremsede i tide og
derfor med høj fart (over 25 km/t) kørte gennem sporstopperen for enden af
vendespor 21. Toget kurede herefter 19 meter videre efter sporets afslutning, inden det standsede ved en køreledningsmast. På det sted var
der ikke plads til toget mellem de to hovedspor, og derfor skete kollisionen, da toget mod Køge ankom efter 2½ minut.
Sikkerheden på jernbanen er i Danmark ? som i andre lande ? afhængig af,
at de trafikale regler følges. Det vil f.eks. sige, at
hastighedsbegrænsninger skal overholdes, og at signaler og skilte skal
følges. På et vendespor som i Holte skal lokomotivføreren langsomt køre
toget frem, standse og gøre toget klar til modsat køreretning.
"Med jernbanetilsynets konklusion skævvrides det grundlæggende
sikkerhedskoncept for jernbanen i Danmark. Jernbanen er ikke konstrueret, så den kan forhindre enhver ulykke i tilfælde, hvor fundamentale trafikale
regler tilsidesættes," siger Erik Haldbæk.
Sporstopper Banestyrelsen kritiseres i rapporten for, at den lave sporstopper, der var
placeret for enden af vendesporet var en medvirkende faktor til ulykkens omfang. Det mener Banestyrelsen ikke er korrekt.
Toget, der vejede næsten 300 ton, kørte med høj fart først gennem det
opstillede stopskilt, derefter gennem den lave sporstopper (og grusbunke), der markerede vendesporets afslutning. Sporstopperens funktion er udover
markeringen af sporets afslutning at kunne standse eller hæmme få vogne
ved ganske lav hastighed (under 5 km/t). Der burde efter de gældende
regler have været etableret en såkaldt høj sporstopper på vendesporet. En
høj sporstopper har dog kun minimalt øget bremseeffekt i forhold til en
lav sporstopper. Toget ville således være endt samme sted. Som ekspert og
teknisk ansvarlig kan Banestyrelsen derfor ikke anerkende, at en høj
sporstopper ville have kunnet hindre eller begrænse ulykkens omfang, og
der ses heller ikke i rapporten at være dokumentation for denne påstand.
Banestyrelsen vil derfor anbefale Trafikministeriet, at der foretages en uvildig undersøgelse med bistand fra internationale eksperter af
Jernbanetilsynets konklusioner på dette punkt.
Sporafstand I rapporten kritiseres Banestyrelsen også for, at afstanden mellem
vendesporet og det sydgående hovedspor var mindre end det generelle
mindstekrav. Afstanden skal sikre en passende afstand mellem to tog, der passerer hinanden. Banestyrelsen har dog flere steder på S-banen fået
dispensation fra Jernbanetilsynet for lignende afstandsforhold, også i
forbindelse med kørsel med de nye, brede S-tog. Hvis Banestyrelsen havde
søgt om det, ville der således være blevet givet dispensation for
afstandsforholdene i Holte. Jernbanetilsynet dokumenterer ikke sin påstand om, at sporafstanden ved
sporstopperen var medvirkende faktor for ulykken, som skete 19 meter længere fremme, hvor der ikke var noget spor.
Tiltag som Banestyrelsen har gennemført i forlængelse af ulykken
Banestyrelsen er i samarbejde med Jernbanetilsynet, som godkender alle sikkerhedsbærende aspekter i gang med en modernisering af både trafikale
regler og sporregler, hvoraf en række centrale regler og normer allerede
nu er udformet eller vil foreligge i nye udgaver inden årets udgang.
Banestyrelsen har afsluttet en gennemgang af samtlige blindt endende spor og har vurderet alle sporafstande på S-banen. Denne gennemgang har kun
givet anledning til udskiftning af enkelte sporstoppere. Der er ikke fundet eksempler på sporafstande, som giver anledning til
sikkerhedsproblemer. Rapporten påpeger mangler i Banestyrelsens alarmeringsprocedurer. Da det
sidste år kom frem, at Banestyrelsens alarmeringsprocedurer havde
forsinket uheldsberedskabet med 3½ - 4 minutter, tog Banestyrelsen straks
initiativ til at få rettet op på procedurerne ved hjælp af en række
tiltag. Det er blandt andet sket ved ændring af instrukser og ved kurser
for alle trafikstyringsmedarbejdere blandt andet i håndtering af
ulykkessituationer. S-baneinstruksen, som er et supplement til sikkerhedsreglementet på
S-banen, er udarbejdet og udkastet sendt i høring i begyndelsen af
oktober. Så snart høringssvaret foreligger, vil instruksen blive fremsendt
til Jernbanetilsynet. Yderligere oplysninger hos konstitueret direktør i Banestyrelsen Erik
Haldbæk, telefon ... ... ... ...
**********************************************************************
This email and any files transmitted with it are confidential and
intended solely for the use of the individual or entity to whom they
are addressed. If you have received this email in error please notify
the system manager.
This footnote also confirms that this email message has been swept by
MIMEsweeper for the presence of computer viruses.
www.mimesweeper.com
**********************************************************************
SV: [S-tog] Holte ulykken: Rapport forlægger fra banedanmark (#403)
Jan Olsen skrev 2003-11-14 11:43:
DSB's reaktion:
Jernbanetilsynets rapport om ulykken ved Holte den 7. november 2002, hvor to
S-tog kolliderede, blev fredag offentliggjort.
I rapporten konkluderer Jernbanetilsynet, at en række faktorer tilsammen
førte til ulykken. Det tog, som forårsagede ulykken, bremsede på grund af en
menneskelig fejl ikke i tide og blev afsporet, så et modkørende tog påkørte
det.
Jernbanetilsynet peger også på en række omstændigheder ved skinner og anden
infrastruktur, der i fortsættelse af den menneskelige fejl, var med til at
give ulykken det omfang, den fik. Både Banestyrelsen og DSB S-tog får i
rapporten en række henstillinger og anbefalinger til, hvad der skal eller
kan gøres anderledes.
"I DSB S-tog skal vi bl.a. forbedre vores procedure for udvælgelse og
løbende vurdering af lokomotivførernes egnethed. Det er vi i gang med.
Jernbanetilsynet kommer også med et interessant forslag om at forbedre
uddannelsen af lokomotivførere. Det vil vi se nærmere på," siger adm.
direktør Benny Würtz, DSB S-tog, og fortsætter:
"Ud over det, der nu er iværksat, vil vi på baggrund af rapporten, se på,
hvordan vi kan forbedre uddannelsen. Og i den forbindelse vil vi i den
nærmeste fremtid bl.a. invitere Dansk Jernbaneforbund med til en drøftelse,
idet Dansk Jernbaneforbund tidligere i denne sag har vist stor interesse for
specielt dette område."
Ved ulykken blev én passager dræbt, to alvorligt kvæstet og tre lettere
kvæstet.
"Det vigtigste er stadig passagererne og de pårørende fra ulykken sidste år.
Vi har skrevet til alle passagerer og tilbudt dem, at hvis offentliggørelsen
af rapporten giver behov for en fornyet bearbejdning, har vi stadig tilbud
om psykologhjælp på telefon 70 101 102," siger Benny Würtz.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: ...@...
[mailto:...@...]
Sendt: 14. november 2003 11:15
Til: ...@...
Emne: [S-tog] Holte ulykken: Rapport forlægger fra banedanmark
Jernbanetilsynet har netop offentliggjort rapporten om S-togs ulykken i
Holte sidste år. Banestyrelsen er dybt berørt over ulykken, hvor en
passager blev dræbt og to passagerer blev alvorligt kvæstet.
"Sådan en ulykke betyder naturligvis, at vi gennemgår de sikkerhedsmæssige
forhold på jernbanen for at se på, om der er noget, der bør laves om, "
siger konstitueret direktør for Banestyrelsen Erik Haldbæk.
"Vi har gennemgået alle sporstoppere og har vurderet alle sporafstande på
hele S-banen for at undgå enhver tvivl om sikkerheden. Vi har også som
opfølgning på ulykken i Holte rettet op på vores procedurer i forbindelse
med alarmering ved blandt andet at ændre instrukser og afholde kurser for
alle trafikstyringsmedarbejdere i håndtering af ulykkessituationer".
Ubalanceret rapport
I Jernbanetilsynets rapport konkluderes det, at fejl ved infrastrukturen i
form af for lille sporafstand mellem vendespor og hovedspor samt ukorrekt
sporstopper for enden af vendespor var medvirkende årsag til ulykken.
Denne konklusion er udokumenteret og placerer en uforholdsmæssig stor del
af ansvaret for ulykken på forhold ved infrastrukturen.
Ulykken skete, fordi toget fra Høje Taastrup ikke bremsede i tide og
derfor med høj fart (over 25 km/t) kørte gennem sporstopperen for enden af
vendespor 21. Toget kurede herefter 19 meter videre efter sporets
afslutning, inden det standsede ved en køreledningsmast. På det sted var
der ikke plads til toget mellem de to hovedspor, og derfor skete
kollisionen, da toget mod Køge ankom efter 2½ minut.
Sikkerheden på jernbanen er i Danmark ? som i andre lande ? afhængig af,
at de trafikale regler følges. Det vil f.eks. sige, at
hastighedsbegrænsninger skal overholdes, og at signaler og skilte skal
følges. På et vendespor som i Holte skal lokomotivføreren langsomt køre
toget frem, standse og gøre toget klar til modsat køreretning.
"Med jernbanetilsynets konklusion skævvrides det grundlæggende
sikkerhedskoncept for jernbanen i Danmark. Jernbanen er ikke konstrueret,
så den kan forhindre enhver ulykke i tilfælde, hvor fundamentale trafikale
regler tilsidesættes," siger Erik Haldbæk.
Sporstopper
Banestyrelsen kritiseres i rapporten for, at den lave sporstopper, der var
placeret for enden af vendesporet var en medvirkende faktor til ulykkens
omfang. Det mener Banestyrelsen ikke er korrekt.
Toget, der vejede næsten 300 ton, kørte med høj fart først gennem det
opstillede stopskilt, derefter gennem den lave sporstopper (og grusbunke),
der markerede vendesporets afslutning. Sporstopperens funktion er udover
markeringen af sporets afslutning at kunne standse eller hæmme få vogne
ved ganske lav hastighed (under 5 km/t). Der burde efter de gældende
regler have været etableret en såkaldt høj sporstopper på vendesporet. En
høj sporstopper har dog kun minimalt øget bremseeffekt i forhold til en
lav sporstopper. Toget ville således være endt samme sted. Som ekspert og
teknisk ansvarlig kan Banestyrelsen derfor ikke anerkende, at en høj
sporstopper ville have kunnet hindre eller begrænse ulykkens omfang, og
der ses heller ikke i rapporten at være dokumentation for denne påstand.
Banestyrelsen vil derfor anbefale Trafikministeriet, at der foretages en
uvildig undersøgelse med bistand fra internationale eksperter af
Jernbanetilsynets konklusioner på dette punkt.
Sporafstand
I rapporten kritiseres Banestyrelsen også for, at afstanden mellem
vendesporet og det sydgående hovedspor var mindre end det generelle
mindstekrav. Afstanden skal sikre en passende afstand mellem to tog, der
passerer hinanden. Banestyrelsen har dog flere steder på S-banen fået
dispensation fra Jernbanetilsynet for lignende afstandsforhold, også i
forbindelse med kørsel med de nye, brede S-tog. Hvis Banestyrelsen havde
søgt om det, ville der således være blevet givet dispensation for
afstandsforholdene i Holte.
Jernbanetilsynet dokumenterer ikke sin påstand om, at sporafstanden ved
sporstopperen var medvirkende faktor for ulykken, som skete 19 meter
længere fremme, hvor der ikke var noget spor.
Tiltag som Banestyrelsen har gennemført i forlængelse af ulykken
Banestyrelsen er i samarbejde med Jernbanetilsynet, som godkender alle
sikkerhedsbærende aspekter i gang med en modernisering af både trafikale
regler og sporregler, hvoraf en række centrale regler og normer allerede
nu er udformet eller vil foreligge i nye udgaver inden årets udgang.
Banestyrelsen har afsluttet en gennemgang af samtlige blindt endende spor
og har vurderet alle sporafstande på S-banen. Denne gennemgang har kun
givet anledning til udskiftning af enkelte sporstoppere. Der er ikke
fundet eksempler på sporafstande, som giver anledning til
sikkerhedsproblemer.
Rapporten påpeger mangler i Banestyrelsens alarmeringsprocedurer. Da det
sidste år kom frem, at Banestyrelsens alarmeringsprocedurer havde
forsinket uheldsberedskabet med 3½ - 4 minutter, tog Banestyrelsen straks
initiativ til at få rettet op på procedurerne ved hjælp af en række
tiltag. Det er blandt andet sket ved ændring af instrukser og ved kurser
for alle trafikstyringsmedarbejdere blandt andet i håndtering af
ulykkessituationer.
S-baneinstruksen, som er et supplement til sikkerhedsreglementet på
S-banen, er udarbejdet og udkastet sendt i høring i begyndelsen af
oktober. Så snart høringssvaret foreligger, vil instruksen blive fremsendt
til Jernbanetilsynet.
Yderligere oplysninger hos konstitueret direktør i Banestyrelsen Erik
Haldbæk, telefon ... ... ... ...
**********************************************************************
This email and any files transmitted with it are confidential and
intended solely for the use of the individual or entity to whom they
are addressed. If you have received this email in error please notify
the system manager.
This footnote also confirms that this email message has been swept by
MIMEsweeper for the presence of computer viruses.
www.mimesweeper.com
**********************************************************************
Yahoo! Groups Sponsor
S-togspostlistens hjemmeside: http://s-tog.myldretid.dk/
Hvis du vil ophæve dit abonnement på denne gruppe, skal du sende du en
e-mail til:
...@...
Din brug af Yahoo! Grupper er underlagt Yahoo! Servicebetingelser.
[Dele uden tekst er blevet fjernet fra denne meddelelse]
Det her er jo helt til grin og komplet langt ude!! (#411)
Jan Olsen skrev 2003-11-15 17:29:
Se følgende artikler:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=377230/
Dertil DSB's reaktion:
Berlingske Tidende bragte lørdag en artikel på baggrund af
Jernbanetilsynets rapport om S-togs ulykken ved Holte 7. november
2002.
Overskriften på forsiden lød: "Uegnede S-togsførere får lov at køre".
DSB har reageret overfor Berlingske Tidendes med krav om berettigelse
af denne helt urimelige påstand, der i øvrigt ikke har belæg i
avisens egne artikler om sagen.
- DSB's lokomotivførere er både veluddannede og ansvarsbevidste. Det
er urimeligt og uden belæg i virkeligheden eller den netop
offentliggjorte rapport fra Jernbanetilsynet at beskylde samtlige 530
lokomotivførere i DSB S-tog for at være uegnede til deres arbejde,
udtaler adm. direktør Benny Würtz, DSB S-tog, og fortsætter:
- På baggrund af Holte-ulykken er DSB S-tog gået i gang med at
forbedre uddannelsen af lokomotivførere. Og her følger vi også de
anbefalinger, som Jernbanetilsynet giver i sin rapport. Naturligvis
sker der ulykker, hvor mennesker er involveret, og det skal vi være
de første til at beklage og søge at rette op på. Men, at Berlingske
Tidende bruger en enkeltstående ulykke til at erklære samtlige vore
lokomotivførere uegnede til deres arbejde, er både uetiske og
udokumenteret, siger Benny Würtz.
Hans synspunkter bakkes op af Jernbanetilsynets direktør Flemming
Lund.