Off-peak

Menu

Arkiverede forummerS-togspostlisten (2001-2014)

Fra C. F. Richs Vej til Flintholm

Fra C. F. Richs Vej til Flintholm (#434)

Gerda Jørgensen skrev 2004-01-15 14:07:

Hej alle sammen

Som det nok er almindeligt kendt er det snart ved at være farvel til C. F. Richs Vej og goddag til Flintholm. I den forbindelse har jeg plukket nedenstående friske notits fra Bagperronen på min egen hjemmeside http://www.home.no/joergensen


Fra C. F. Richs Vej til Flintholm

15. januar 2004

Så er det ved at være sidste udkald hvis man vil have billeder af den midlertidige S-togsstation C. F. Richs Vej.

C. F. Richs Vej blev åbnet i februar 2002 som en midlertidig endestation for Ringbanen efter at forbindelsen til Vanløse var blevet kappet. Nu er den nye permanente station Flintholm imidlertid klar til indvielse men inden da skal C. F. Richs Vej fjernes.

I morgen 16. januar bliver så sidste dag for C. F. Richs Vej. Kl. 0.43 natten til 17. januar forlader sidste ordinære linie F stationen. Derefter er stationen officielt nedlagt.

17. og 18. januar kører der ingen S-tog mellem Hellerup og Vanløse. I stedet kører S-togsbusser hvert 10. minut i hele driftsdøgnet. Passagererne skal regne med op til 30 minutters ekstra rejsetid da busserne er nød til at køre en del omveje. Imens foretages der prøvekørsler og arbejdes på signalsystemet.

Fra 19. til 23. januar kører S-togene atter mellem Hellerup og Grøndal. Mellem Grøndal og Vanløse kører der S-togsbusser hvert 10. minut i hele driftsdøgnet.

24. januar er det så blevet tid for den officielle indvielse. Om morgenen kører linie F og S-togsbusser som de foregående dage. Men mens indvielsen står på vil trafikken på Ringbanen være indstillet i en lille time mens indvielsestoget kører frem. Sidste linie F før pausen vil køre fra Hellerup kl. 10.24 med ankomst på Grøndal kl. 10.33 og returkørsel kl. 10.46. De sidste S-togsbusser kører fra Grøndal kl. 10.36 og Vanløse kl. 10.33 i tilslutning til de nævnte tog. Første tog efter pausen bliver linie F+ fra Klampenborg kl.11.06 med ankomst på Flintholm kl. 11.25. Det returnerer kl. 11.34. Første tog på Frederikssundsbanen der stopper på Flintholm bliver linie H fra Frederikssund kl. 10.46 med ankomst kl. 11.22.

Kilde-1: www.dsb.dk
Kilde-2: www.bane.dk


Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Alle emner