Dette er et arkiv med de e-mails, der i en årrække fra 2001 blev udvekslet i gruppen S-togspostlisten på YahooGroups. Gruppen var en slags e-mail-baseret forum for S-togsentusiaster, og dens aktivitet døde ud omkring 2008, men med enkelte efterfølgende diskussioner frem til 2014.
Indtil december 2019 var arkivet offentligt tilgængeligt på YahooGroups' hjemmeside, men Yahoos nye ejere har nu slettet alle gruppers arkiver som led i afviklingen af de Yahoo-tjenester, de købte for 4,5 mia. dollars... For at bevare informationen for eftertiden er arkivet flyttet til denne underside til Off-peak. Stort set alle e-mails fra S-togspostlistens arkiv på Yahoo er overflyttet. Dem, der er udeladt, vil ingen savne - heller ikke dem, der skrev dem! Det hele er bevaret, så det er læsbart, men der er visse layoutmæssige fejl, som ikke bliver rettet.
Kontakt Myldretid, hvis du har spørgsmål til S-togspostlistens arkiv.
Alle emner
Lidt om sne og s-banen. (#480)
Jan Olsen skrev 2004-02-01 10:25:
Hej alle,
Forleden hørte jeg en veninde brokke sig til mig over, at vinteren og sneen
altid kommer bag på DSB - hvert evig eneste år. Jeg forklarede hende lidt
om, hvordan tingene hænger sammen og det slog mig at det kan jeg jo lige så
godt dele med jer alle herinde. :-)
På s-banen, som så mange andre steder, har vi jo signaler. Dertil har vi i
forbindelse med HKT (Hastighedskontrol og automatisk togstop anlæg) også
nogle HKT mærker derude, som gælder som signaler i samspil med de
informationer, man har i sit førrumssignal (angivet tilladte hastighed). Jeg
har selv 2 gange i sidste uge kørt rundt i 2 massive snebyger. Jeg havde en
sigtbarhed på ca. 30-50 meter foran toget, og så er det klart man ikke kører
max. hastighed at sikkerhedsmæssige årsager - det giver så forsinkelser men
på banen kommer sikkerheden ALTID i første række. Dertil kan sne, specielt
tø-sne, gøre skinnerne meget fedtede og glatte. Det betyder igen, at man må
sætte hastigheden lidt ned, så man stadig kan bremse forsvarligt.
Dertil er s-banens sporskifter, signaler og køreledninger mange steder
efterhånden af ældre dato. Det betyder, at de bliver mere og mere følsomme.
Sporskifterne kan godt låse sig fast pga. af for meget sne/frost (specielt
dem uden indbygget varme) eller FC kan ikke få kontakt med sporskifterne,
når de har brug for at skifte dem (signaler og sporskifter er indbyrdes
afhængige så der ikke bare kan blæse et tog ind på et sporstykke med et
andet holdende eller kørende tog), signalerne+HKT - tilhørende kabler og
relæhytter bliver også følsomme i det kolde vejr og køreledninger med
rimfrost på er heller ikke en god kombination. På s-banen volder specielt
køreledningerne problemer. På fjernstrækningerne har man 22kV i ledningerne
og trækker max. 300 Amp. På s-banen har vi 1,6Kv og kan trække op til 400
Amp. Så kan dem med lidt forstand på el godt se, at der på s-banen bliver
trukket noget mere strømstyrke og specielt 4G oplagrer meget energi ved
traktion, som bliver frigivet som gnister (små lysbuer) imellem pantografen
og køreledningen.
Derfor opstår der hvert år vanskeligheder. Som bekendt er det jo BaneDanmark
der skal udskifte ovenstående, men det tager lang tid og kræver mange penge.
Jeg ved de er igang rundt omkring, men som sagt er der 450 km spor og
køreledning at gå i krig med, hvis det hele skal skiftes. Og så kan man jo
selv regne resten ud. Nu er det så heller ikke alle steder, der skal
udskiftes men mange strækninger er efterhånden stærkt trængende.
Dertil er der klassikeren - sne og is i dørerne på de gamle s-toge. Folk har
stadig ikke lært at banke skoene af på perronen eller slæbe det hele med ind
i toget. Man ser ofte stadig folk der velopdragent tramper løs på dørtrinnet
eller på skinnen til døren. Og efter 4-5 stationer er det frossent til is og
dørerne kan ikke lukke.
Det var i store træk forklaringen på, hvorfor det virker som om vinteren
altid kommer bag på DSB. I er selvfølgelig meget velkomne til at give det
videre til andre. :-)
//Jan
SV: Lidt om sne og s-banen. (#481)
ckr_17 skrev 2004-02-01 13:53:
Hej Jan.
Fin forklaring på hvad problemerne er, så er det jo lidt
passagernes egen skyld med dørfejlene, men selvfølgelig er det jo
altid nemmere at skyde skylden på operatøren ;-)
Som nogen nok kan se, er jeg ny her på forum. :-)
--- I ...@..., "Jan Olsen" <janolsen@l...>
> Hej alle,
>
> Forleden hørte jeg en veninde brokke sig til mig over, at
vinteren
og sneen
> altid kommer bag på DSB - hvert evig eneste år. Jeg
forklarede
hende lidt
> om, hvordan tingene hænger sammen og det slog mig at det kan jeg
jo lige så
> godt dele med jer alle herinde. :-)
>
> På s-banen, som så mange andre steder, har vi jo signaler.
Dertil
har vi i
> forbindelse med HKT (Hastighedskontrol og automatisk togstop
anlæg) også
> nogle HKT mærker derude, som gælder som signaler i samspil
med de
> informationer, man har i sit førrumssignal (angivet tilladte
hastighed). Jeg
> har selv 2 gange i sidste uge kørt rundt i 2 massive snebyger.
Jeg
havde en
> sigtbarhed på ca. 30-50 meter foran toget, og så er det klart
man
ikke kører
> max. hastighed at sikkerhedsmæssige årsager - det giver så
forsinkelser men
> på banen kommer sikkerheden ALTID i første række. Dertil
kan sne,
specielt
> tø-sne, gøre skinnerne meget fedtede og glatte. Det betyder
igen,
at man må
> sætte hastigheden lidt ned, så man stadig kan bremse
forsvarligt.
>
> Dertil er s-banens sporskifter, signaler og køreledninger mange
steder
> efterhånden af ældre dato. Det betyder, at de bliver mere og
mere
følsomme.
> Sporskifterne kan godt låse sig fast pga. af for meget sne/frost
(specielt
> dem uden indbygget varme) eller FC kan ikke få kontakt med
sporskifterne,
> når de har brug for at skifte dem (signaler og sporskifter er
indbyrdes
> afhængige så der ikke bare kan blæse et tog ind på et
sporstykke
med et
> andet holdende eller kørende tog), signalerne+HKT -
tilhørende
kabler og
> relæhytter bliver også følsomme i det kolde vejr og
køreledninger
med
> rimfrost på er heller ikke en god kombination. På s-banen
volder
specielt
> køreledningerne problemer. På fjernstrækningerne har man
22kV i
ledningerne
> og trækker max. 300 Amp. På s-banen har vi 1,6Kv og kan
trække op
til 400
> Amp. Så kan dem med lidt forstand på el godt se, at der på
s-banen
bliver
> trukket noget mere strømstyrke og specielt 4G oplagrer meget
energi ved
> traktion, som bliver frigivet som gnister (små lysbuer) imellem
pantografen
> og køreledningen.
>
> Derfor opstår der hvert år vanskeligheder. Som bekendt er det
jo
BaneDanmark
> der skal udskifte ovenstående, men det tager lang tid og
kræver
mange penge.
> Jeg ved de er igang rundt omkring, men som sagt er der 450 km spor
og
> køreledning at gå i krig med, hvis det hele skal skiftes. Og
så
kan man jo
> selv regne resten ud. Nu er det så heller ikke alle steder, der
skal
> udskiftes men mange strækninger er efterhånden stærkt
trængende.
>
> Dertil er der klassikeren - sne og is i dørerne på de gamle s-
toge. Folk har
> stadig ikke lært at banke skoene af på perronen eller
slæbe det
hele med ind
> i toget. Man ser ofte stadig folk der velopdragent tramper løs
på
dørtrinnet
> eller på skinnen til døren. Og efter 4-5 stationer er det
frossent
til is og
> dørerne kan ikke lukke.
>
> Det var i store træk forklaringen på, hvorfor det virker som
om
vinteren
> altid kommer bag på DSB. I er selvfølgelig meget velkomne til
at
give det
> videre til andre. :-)
>
> //Jan
SV: Lidt om sne og s-banen. (#482)
Christian Krone skrev 2004-02-01 13:59:
Hej Igen :-)
Jeg glemte lige en signatur :-)
Mvh.
Christian Krone
--- I ...@..., "ckr_17" <christiank@p...>
> Hej Jan.
>
> Fin forklaring på hvad problemerne er, så er det jo lidt
> passagernes egen skyld med dørfejlene, men selvfølgelig er det jo
> altid nemmere at skyde skylden på operatøren ;-)
>
> Som nogen nok kan se, er jeg ny her på forum. :-)
>
> --- I ...@..., "Jan Olsen" <janolsen@l...>
> > Hej alle,
> >
> > Forleden hørte jeg en veninde brokke sig til mig over, at
> vinteren
> og sneen
> > altid kommer bag på DSB - hvert evig eneste år. Jeg
> forklarede
> hende lidt
> > om, hvordan tingene hænger sammen og det slog mig at det kan jeg
> jo lige så
> > godt dele med jer alle herinde. :-)
> >
> > På s-banen, som så mange andre steder, har vi jo signaler.
> Dertil
> har vi i
> > forbindelse med HKT (Hastighedskontrol og automatisk togstop
> anlæg) også
> > nogle HKT mærker derude, som gælder som signaler i samspil
> med de
> > informationer, man har i sit førrumssignal (angivet tilladte
> hastighed). Jeg
> > har selv 2 gange i sidste uge kørt rundt i 2 massive snebyger.
> Jeg
> havde en
> > sigtbarhed på ca. 30-50 meter foran toget, og så er det klart
> man
> ikke kører
> > max. hastighed at sikkerhedsmæssige årsager - det giver så
> forsinkelser men
> > på banen kommer sikkerheden ALTID i første række. Dertil
> kan sne,
> specielt
> > tø-sne, gøre skinnerne meget fedtede og glatte. Det betyder
> igen,
> at man må
> > sætte hastigheden lidt ned, så man stadig kan bremse
> forsvarligt.
> >
> > Dertil er s-banens sporskifter, signaler og køreledninger mange
> steder
> > efterhånden af ældre dato. Det betyder, at de bliver mere og
> mere
> følsomme.
> > Sporskifterne kan godt låse sig fast pga. af for meget sne/frost
> (specielt
> > dem uden indbygget varme) eller FC kan ikke få kontakt med
> sporskifterne,
> > når de har brug for at skifte dem (signaler og sporskifter er
> indbyrdes
> > afhængige så der ikke bare kan blæse et tog ind på et
> sporstykke
> med et
> > andet holdende eller kørende tog), signalerne+HKT -
> tilhørende
> kabler og
> > relæhytter bliver også følsomme i det kolde vejr og
> køreledninger
> med
> > rimfrost på er heller ikke en god kombination. På s-banen
> volder
> specielt
> > køreledningerne problemer. På fjernstrækningerne har man
> 22kV i
> ledningerne
> > og trækker max. 300 Amp. På s-banen har vi 1,6Kv og kan
> trække op
> til 400
> > Amp. Så kan dem med lidt forstand på el godt se, at der på
> s-banen
> bliver
> > trukket noget mere strømstyrke og specielt 4G oplagrer meget
> energi ved
> > traktion, som bliver frigivet som gnister (små lysbuer) imellem
> pantografen
> > og køreledningen.
> >
> > Derfor opstår der hvert år vanskeligheder. Som bekendt er det
> jo
> BaneDanmark
> > der skal udskifte ovenstående, men det tager lang tid og
> kræver
> mange penge.
> > Jeg ved de er igang rundt omkring, men som sagt er der 450 km
spor
> og
> > køreledning at gå i krig med, hvis det hele skal skiftes. Og
> så
> kan man jo
> > selv regne resten ud. Nu er det så heller ikke alle steder, der
> skal
> > udskiftes men mange strækninger er efterhånden stærkt
> trængende.
> >
> > Dertil er der klassikeren - sne og is i dørerne på de gamle s-
> toge. Folk har
> > stadig ikke lært at banke skoene af på perronen eller
> slæbe det
> hele med ind
> > i toget. Man ser ofte stadig folk der velopdragent tramper løs
> på
> dørtrinnet
> > eller på skinnen til døren. Og efter 4-5 stationer er det
> frossent
> til is og
> > dørerne kan ikke lukke.
> >
> > Det var i store træk forklaringen på, hvorfor det virker som
> om
> vinteren
> > altid kommer bag på DSB. I er selvfølgelig meget velkomne til
> at
> give det
> > videre til andre. :-)
> >
> > //Jan